Min teknik

Billedbehandling
Jeg fotograferer som du kan se digitalt. Til efterbehandling benytter jeg Photoshop Elements.
Jeg ændrer aldrig i billedindholdet men tilstræber, at det færdige resultat bliver så tæt på det autentiske som muligt. Jeg beskærer selvfølgelig billedet efter behov.

Min mening

Ærlige billeder
Jeg forsøger at vise den fantastiske virkelighed og de oplevelser, man får ved at rejse eller færdes i naturen.
Natur- og rejsefoto skal derfor gengive det sete så sandfærdigt som muligt - det skal være autentisk. Selv om jeg fotograferer digitalt benytter jeg mig ikke af billedmanipulation hvor der ændres på billedindholdet.

Et godt billede
Det er umuligt præcist at sige hvad et godt natur- eller rejsebillede er. Men efter min mening er det et billede, som fastholder opmærksomheden, fordi det er ud over det sædvanlige - ikke blot en pæn registrering af motivet. Et godt billede kræver ud over teknisk kunnen også kreativitet, tålmodighed og held.

Glansbilleder
Jeg forsøger ikke at lave glansbilleder men at vise virkeligheden, som den er - og nogle gange fremstår naturen ikke ideel set med en fotografs øjne og kan i virkeligheden undertiden være temmelig "harsk". Andre ville måske derfor have korrigeret lys og farver på nogle af mine billeder.
 

Mine råd

Her er lidt råd, tips, erfaringer, selvfølgeligheder og leveregler.

I naturen
• Giv dig tid og slap af, så er du modtagelig for indtryk og motiver.
• Vis hensyn når du færdes i naturen og respekter dyrene såvel som skiltning.
• Et godt naturbillede kræver - ud over kærlighed til naturen - god teknik, kreativitet, tålmodighed/hurtighed og held.

"Tag kun fotos og efterlad kun fodspor".

På rejsen
• Respekter andres kultur, tradition og religion mht. opførsel og påklædning.
• Spørg om lov til at fotografere andre mennesker. Ofte får du ja men respekter også et nej.
• Udforsk det ukendte og uvante. Det er ofte her oplevelserne og motiverne er.
• Vær tillidsfuld men forsigtig.

"At rejse er at leve".

Andre natur- fotografer

Michael Fatali, USA
David J West, USA
Tom Till, USA
Peter Lik, USA
Jason Leo Bantle, Canada
Steve Bloom, UK
Yann Arthus-Bertrand, Fr
Lars Gejl, DK
Uri Golman, DK